Artikel i Berlingske Tidende den 31. Januar 2008

Overskrift 1

Jeg blev kontakte af en journalist, om jeg ville medvirke i en artikel der omhandlede autografjægere, og det sagde jeg jo selvfølgelig ja til, da jeg gerne vil dele min interesse med så mange som muligt. Desværre holdt de ikke helt hvad de lovede, for jeg sagde at jeg som tak ville have nævnt min hjemmesideadresse, men desværre "glemte" de det i farten. Men her er artiklens del om mig. Hele artiklen kan læses her
Selve Artiklen i Berlingske Tidende


Annette Richardt: 32 år.

Har: mellem 100 og 150 autografer. Primært fra gamle danske skuespillere.

Ønsker sig: Poul Reichhardts og Grethe Holmers autograf.

Hvornår startede du med at samle på autografer?

»Jeg startede så småt i 2000, og Ove Sprogøes var den første, jeg modtog i postkassen. Han skrev autografen den 14.09, hvor han pudsigt nok dør præcis fire år senere den dato. Jeg begyndte, fordi jeg sammen med en veninde havde set et eller andet på nettet om nogen, der samlede på autografer, og så lavede vi et væddemål om, hvem der kunne få flest. Hun begyndte nu aldrig, men jeg blev grebet af det.«

Hvordan får du fat i autograferne?

»For det meste går jeg ind og søger på dem på Skuespillerforbundets hjemmeside, hvor der står mange adresser. Hvis de har et specielt navn, prøver jeg også at finde dem på Krak, eller også skriver jeg til andre, der har deres autograf. Så skriver jeg et brev til dem, hvor jeg roser deres arbejde og beder pænt om en autograf. Jeg vedlægger altid en frankeret svarkuvert – de skal jo ikke have udgifter af det.«

Hvordan reagerer skuespillerne, når du kontakter dem?

»Det er generelt positive svar, men ofte går der lang tid. Da jeg f.eks. fik svar fra Birgit Sadolin, havde hun skrevet det mest hjertelige brev om, at hun var et drys, og at det måtte jeg meget undskylde. Jeg kan også huske Jesper Langberg. Der gik halvandet år, inden jeg fik svar fra ham, hvor han så skrev, at han var ked af, at der var gået så lang tid, men at han havde haft rigtig travlt. Og det var man ikke i tvivl om, for han sad på et hotel og skrev på deres brevpapir. Jeg kan også huske, at Birgitte Federspiels søn ringede til mig for at høre, om jeg nogensinde havde modtaget en autograf fra hende, og det havde jeg ikke. Men han lovede, at han nok skulle få hende til at svare. Så jeg var heldig at modtage hendes autograf, kort før hun døde.«

Hvorfor er det egentlig interessant at have et stykke papir med et navn på?

»Jeg ved ikke helt hvorfor, men samtlige autografer, jeg har, betyder noget særligt. Det er jo ens idoler, og man kan lide dem for deres arbejde. Og så er der vel bare noget særligt at have noget, som de har været i nærheden af og lavet specielt til mig. De afdødes autografer, jeg har købt, betyder jo også rigtig meget, fordi lige det stykke papir har de rørt. Jeg er primært interesseret i de gamle danske skuespillere, men jeg har jo også Peter Gantzlers og Lars Boms autograf.«

Tror du, at du vil blive ved med at samle autografer?

»Jeg har fået de fleste af de autografer, jeg gerne vil have, så nu går jeg mere op i at finde lokationerne fra gamle danske film og skrive om dem på min hjemmeside.« jeba

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.01 | 22:18

Halløj Annette, jeg har en bog med Ib Mossin,Gurli Gilda,"snøvle Sophie" Lis Adelvard,Peter Kitter, Peter Malberg, D.Passer,C.Stegger osv. til salg :o)

...
14.01 | 19:37

Hej Anette. Ved du evt. noget om kroen i ( Krogerød ) i Den gamle mølle på Mols.? Indendørs optagelserne kan jo være studieoptagelser.

venlig hilsen

Evan

...
06.01 | 16:57

Hej Rene. Jamen jeg søger som sådan ikke autografer, så jeg har ikke nogen bestemt jeg søger. Hilsen Annette

...
05.01 | 20:03

Hvilke autografer søger du?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE